AKUT
Ring 112 ved akut livstruende tilstand.
Hjælpen bliver sendt af sted, mens du taler med medarbejderen på 112-alarmcentralen eller vagtcentralen. Du ”spilder” altså ikke tiden ved at svare på medarbejdernes spørgsmål, og samtalen fortsætter, så længe der er behov for det. Bliv på stedet til hjælpen er fremme. Du kan hjælpe til på stedet, indtil professionel hjælp er fremme, hvor du kan give ambulancepersonalet yderligere oplysninger.
På sundhed.dk kan du finde gode råd om, hvad du selv kan gøre ved akut sygdom eller ulykker: Sundhed.dk om førstehjælp.
Danske Regioners akuthjælp-app giver et hurtigt overblik over dine muligheder for akuthjælp: Download app’en Akuthjælp I AppStore eller Download app’en Akuthjælp i Google Play .
Lægehuset i Skive har en akuttelefon med nummer 60 552 551.
Det er oftest kort ventetid på vores kliniknummer 9616 7000. Hvis telefonsvareren oplyser om lang ventetid, kan man ved akut tilstand nå os på ovenstående akutnummer.
Kliniktelefonen er åben dagligt fra 08.00 til 11.00. Ved akutte tilstande efter kl. 11.00 kan man nå os på vores akuttelefon.
Ferie & lukkedage:
Når Lægehuset har lukket, kan man kontakte en af vores kolleger i vagtringen. Se Ferie & lukkedage.
Aktuelt
Vaccination mod Influenza og Covid-19
Lægehuset i Skive står IKKE for vaccination af vores patienter. Man skal i stedet bestille tid ved et af Regionens vaccinationscentre. Der kan bookes tid til vaccination på www.vacciner.dk.
Sundhedsstyrelsen tilbyder fra 1. oktober 2024 frem til 20. december 2024 vaccination mod covid-19 og influenza til:
- Personer der er fyldt 65 år eller derover.
- Personer under 65 år som har en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb.
Hvis du er 65 år eller derover, får du en invitation i din Digital Post i løbet af september. Du kan se din Digital Post på borger.dk, e-Boks og mit.dk. Hvis du er fritaget for Digital Post, får du en invitation med posten.
Hvis du er under 65 år, men har en sygdom eller tilstand, som gør, at du er omfattet af tilbuddet om vaccination, får du ikke en invitation. Fra den 26. september kan du gå ind på www.vacciner.dk, hvor du har mulighed for at bestille tid.
Hvis du har problemer med at booke tid, f.eks. fordi du ikke har MitID, kan du få hjælp hos Bookingsupport på tlf. 7023 2415 (åbner d. 10. september 2024).
Åbningstiden er alle hverdage kl. 8.00 – 15.00.
Til Forældre med småbørn
www.boernelaegernesboernetips.dk
Online booking
Vi anbefaler at man downloader App’en “Min Læge” og opretter sig.
Herfra kan du skrive besked til klinikken samt booke tider. Man kan via App’en også tilgå “medicinkortet” hvor der kan anmodes om receptfornyelse af fast medicin.
For at kunne bruge App’en skal du dog være opsat til det i vores system. Hvis du derfor ikke tidligere har været oprettet, skal du blot kontakte os og oplyse din e-mail adresse og meddele at du ønsker dig oprettet på e-portalen.
Ferie & lukkedage
* Klinikken holder lukket:
I forbindelse med jul; lukket fra og med d. 23-12-2024 til og med d. 27-12-2024
I forbindelse med nytår; lukket d. 31-12-2024 og d. 01-01-2025.
Se mere under Menu > Ferie & lukkedage.
Vi gør venligst opmærksom på, at under afvikling af større ferier – herunder sommerferie, er det ikke muligt at booke tid til børneundersøgelser, større forsikringsattester etc.
OBS: Klinikken behandler IKKE patienter tilhørende sygesikringsgruppe 2.
Kontakt
- Lægehuset i Skive Nørregade 44, 7800 Skive
- +45 96 16 70 00