Brugeroprettelse

Første gang du besøger e-portalen, skal du oprettes som bruger.

Oplys lægehuset om din e-mail adresse og meddel at du ønsker dig oprettet i e-portalen.

Du kan benytte e-portalen på 2 måder. Enten via App’en “Min Læge”, hvilket er det vi anbefaler, eller via vores hjemmeside med vejledningen herunder.

-Gå til selvbetjening via knappen til venstre i menuen.

-Brugeroprettelsen sker ved at trykke på “Opret mig som bruger” under teksten til højre for cpr nummer boksen.

-Under brugeroprettelsen skal du udfylde en række oplysninger om dig selv, det er vigtigt at du udfylder e-mail feltet med en gyldig e-mail adresse, da vi bruger denne mail adresse til at sende et aktiveringslink og senere til at give dig besked, når der er svar på e-portalen fra din læge.

-Når du har udfyldt brugeroprettelses skemaet, og har trykket på “opret mig”, modtager du kort efter en mail fra “noreply@besoeglaegen.dk”. Mailen sendes til den email-adresse du angav, da du oprettede dig som bruger.

-Tryk på aktiverings-linket i mailen – et nyt vindue vil nu åbne sig og du vil her kunne se, at din bruger er vellykket aktiveret.
Du kan nu logge ind på e-portalen med dit brugernavn (CPR-nummer) samt dit PASSWORD (det du netop har oprettet, da du registrerede dig som bruger).

-Hvis du glemmer dit PASSWORD, kan du ringe lægehuset for at få det nulstillet.

Velkommen til e-portalen!